En sød overraskelse

DSC_2400

Mine forældre var på besøg i går aftes, og helt uden at jeg så det, havde min søde mor hængt denne adventskalender op på min væg. Jeg har ikke fået adventsgaver, siden jeg var helt lille, så jeg tror, hun blev grebet af, at det er første jul, hvor jeg ikke længere bor hjemme hos dem.

Godt nok kunne hun kun finde 12 gaver, og “det er bare nogle små, fjollede ting,” som hun sagde. Alligevel er jeg glad for, at denne “adventskaldender” skal hænge på min væg i December. Og hver gang jeg åbner en pakke, vil jeg sende min mor en kærlig tanke.

Skrevet af Anne Sofie K

DSC_2308

Så blev det endelig dagen, hvor vi fik sendt det første indlæg afsted. Vi har glædet os til at komme igang med at blogge, og håber, at I har lyst til at følge med. Bloggen kommer til at handle om vores liv som studerende i Aarhus, med alt hvad det indebærer: mode, mad, træning, indretning, rejser, studie og hvad der ellers fylder i vores hverdag.