2013-10-25 19.33.40

 

DSC03878

 

Hvis man spørger mig, er der ikke noget bedre end en skål dejlig varm suppe, når det er koldt udenfor. Her den anden dag prøvede jeg at lave ærtesuppe, og jeg må sige, at det ikke bliver sidste gang, jeg prøver det. Jeg har tyvstjålet opskriften fra bloggen: The Food Club, som ofte inspirerer mig til spændende retter – og den her ærtesuppe er bestemt en af dem, derfor får I også lige opskriften her.

Opskriften er til to personer.

Ingredienser:

300 g. frosne ærter

1 rødløg

1 fed hvidløg

3 dl vand

bouillon

0,5 dl piskefløde (man kan også bruge mælk i stedet)

Saft af 1 lime

Salt og peber

Til topping:

Bacon

Mandler

Sådan gør du:

Begynd med at svitse alle løgene i lidt olie og kom derefter ærterne i gryden. Hæld vand og bouillon i og lad det hele koge i ca. 10 minutter. Når du er så langt, mangler du bare at blende suppen, så den får den helt rigtige konsistens. Til sidst hælder du fløden ved og smager suppen til med lime, salt og peber, hvorefter du kan servere den med bacon og ristede, hakkede mandler.

– Det er nem og lækker aftensmad.

Skrevet af Anne Sofie D.