Ærtesuppe

2013-10-25 19.33.40

 

DSC03878

 

Hvis man spørger mig, er der ikke noget bedre end en skål dejlig varm suppe, når det er koldt udenfor. Her den anden dag prøvede jeg at lave ærtesuppe, og jeg må sige, at det ikke bliver sidste gang, jeg prøver det. Jeg har tyvstjålet opskriften fra bloggen: The Food Club, som ofte inspirerer mig til spændende retter – og den her ærtesuppe er bestemt en af dem, derfor får I også lige opskriften her.

Opskriften er til to personer.

Ingredienser:

300 g. frosne ærter

1 rødløg

1 fed hvidløg

3 dl vand

bouillon

0,5 dl piskefløde (man kan også bruge mælk i stedet)

Saft af 1 lime

Salt og peber

Til topping:

Bacon

Mandler

Sådan gør du:

Begynd med at svitse alle løgene i lidt olie og kom derefter ærterne i gryden. Hæld vand og bouillon i og lad det hele koge i ca. 10 minutter. Når du er så langt, mangler du bare at blende suppen, så den får den helt rigtige konsistens. Til sidst hælder du fløden ved og smager suppen til med lime, salt og peber, hvorefter du kan servere den med bacon og ristede, hakkede mandler.

– Det er nem og lækker aftensmad.

Skrevet af Anne Sofie D. 

En sød overraskelse

DSC_2400

Mine forældre var på besøg i går aftes, og helt uden at jeg så det, havde min søde mor hængt denne adventskalender op på min væg. Jeg har ikke fået adventsgaver, siden jeg var helt lille, så jeg tror, hun blev grebet af, at det er første jul, hvor jeg ikke længere bor hjemme hos dem.

Godt nok kunne hun kun finde 12 gaver, og “det er bare nogle små, fjollede ting,” som hun sagde. Alligevel er jeg glad for, at denne “adventskaldender” skal hænge på min væg i December. Og hver gang jeg åbner en pakke, vil jeg sende min mor en kærlig tanke.

Skrevet af Anne Sofie K

Tørklæde fra Modström

DSC_2380

Jeg har længe gerne villet have fingrene i et sort uldtørklæde fra Acne. Men da jeg var forbi Loftet ved Klostertovet i Aarhus her den anden dag, købte jeg i stedet dette fra Modström. Jeg syntes, det ligner det fra Acne godt til trods for, det er en del billigere. Det er lavet af 100% uld og kostede 400 kroner.

Skrevet af Anne Sofie K

DSC_2308

Så blev det endelig dagen, hvor vi fik sendt det første indlæg afsted. Vi har glædet os til at komme igang med at blogge, og håber, at I har lyst til at følge med. Bloggen kommer til at handle om vores liv som studerende i Aarhus, med alt hvad det indebærer: mode, mad, træning, indretning, rejser, studie og hvad der ellers fylder i vores hverdag.